Hjemme(?) i Mordor

Alternativ titel: Om at føle sig hjemme når man flytter fra det, der føles som hjem

Søndag morgen, i de tidlige timer, da jeg stadig var halvt i drømmeland og kun svagt bevidst om hvor jeg var, halvt drømte/tænkte jeg på et sted, der fik mig til at tænke noget i stil med “… det må jeg huske at besøge, når jeg kommer hjem.” Ikke hjem som i ‘hjem på besøg fra Jylland’, men med den sjove følelse af at hjem-som-i-Nordsjælland stadig var mit rigtige hjem. Når jeg kom hjem (fra hvad der i de wee hours følte som en lidt underlig, lang ferie) skulle jeg besøge det spisested, hvor jeg sidste aften inden jeg smuttede herover for good, havde været med min far og mine søskende. Det satte nogle tanker igang og jeg har funderet videre over det.
Hjem er stadigvæk på sin vis Nordsjælland, selvom hjem snart er to steder. #SkilsmissebarnPåNy?

Da jeg lige var flyttet herover, mens rusugens sprittede aktiviteter stadig udfoldede sig, kom jeg til at tale med en anden tilflytter, der ligesom jeg havde taget samme tur fra Nordsjælland til Midtjylland for at studere. Vedkommende ‘beroligede’ mig med (ikke at jeg følte, at jeg skulle beroliges, men det var op til ham at vurdere på det givne tidspunkt), at der kun gik en måned til halvanden indtil alting føltes som hverdag og dette nye sted var ‘hjem’. Nu har jeg så boet her i en måned, og som altid har jeg vurderet og opgjort tingenes tilstand, for at se, om de stemmer overens med min til tider rimelig skema- og planlagte eksistens. Og det gør de på sin vis. Jeg har kastet mig hovedkuls ud i studie og andre aktiviteter (kryds fingre for at jeg får jobbet og den frivillige stilling), og det er trods alt noget, jeg altid har gjort, men ikke desto mindre, så er jeg måske ikke helt så varm på Jylland, som jeg lidt havde håbet, at jeg ville være med det samme.

Så hvad det egentlig man gør, når man står i den situation, og ikke har decideret hjemve, men må indrømme en vis skepsis overfor foretagendet? Man importerer elementer og venner, integrerer bøger, blomster og musik, der får ens tilværelse til at føles mere hjemlige, planlægger så mange aktiviteter, som kalenderen sådan cirka kan holde til, så der er knapt så meget tid til  fokusere på de nye omgivelser, der ikke minder om ‘det derhjemme’ og at asses’e situationen. Så venter man egentlig bare til det blæser over. Og det fungerer.

Og så går man i seng og får sin nattesøvn, så tirsdag ikke bliver en fortsættelse af grå, grå Balstyrko-agtige mandag.

https://33.media.tumblr.com/159281dde7d6b7c65b32f98e35f4f638/tumblr_mmyt1g56ax1soxpwho1_400.gif

Reklamer

Dårlig karma i Mordor

Se, havde jeg været smart, så havde jeg gemt den kladde til et blogindlæg, som jeg fik skrevet i fredags. Det fik jeg så ikke gjort, fordi vinen kaldte (til trods for at jeg havde besluttet mig for, at det var en god idé med en stille, alkoholfri fredag aften). Det blev ikke særlig alkoholfrit, men sådan kan det jo go. Oh well.

Siden sidste weekend og et par dage frem har jeg været fænomenalt uheldigt. Så uheldig, at jeg, når jeg har prøvet at konstruere en liste over ting, der er gået galt, så har jeg ikke været helt sikker på om jeg nåede at få det hele med. Det nåede til et punkt hvor jeg så småt var ved at være klar til at skrive en fortsætter til Nynnes Dagbog. Men i hvert fald. Sidste weekend var god, ligesom denne. Det var dog knapt så fedt at miste min læderjakke til en fest med dørmand. En ting er at der selvfølgelig lå nøgler til kollegiet, mine forældres huse samt min cykel, en anden ting er, at det er en læderjakke jeg købte med min mor i Camden da jeg var 16. Toppen af poppen var, at der så var skybrud samtidig med at jeg tog hjem. I det mindste havde jeg en sød voluntør, der lånte mig sin jakke!

Så søndag var jeg altså i dårligt (læs: patetisk) humør det meste af dagen over mistet jakke og udsigten til besværet med at komme hjem+ind på kollegiet uden nøgle, og jeg blev en dag ekstra i håbet om at jakken ville dukke op. Det gjorde den ikke, men jeg kom da hjem og ind. Og så fik jeg låst mig ude af mit værelse dagen efter og måtte sove på sofaen i køkkenet. Til gengæld var mine gangnaboer overordentligt søde og lånte mig dyne og puder!

Wow. Det endte med at blive jævnt negativt. Jeg lover at jeg slet ikke er så bitter, som jeg virker på skrift. Det her er bare det sjove, der er sket, som jeg lige føler for at dele. Jeg skal nok skrive noget sjovere næste gang. Og positivt. For jeg er faktisk utrolig glad. Som min mors mand siger: “Al erfaring viser, at det nok skal gå.”

Morgenhår i Mordor – Part 1

Jeg har summet lidt over hvorvidt jeg skulle have en blog. Efter halvanden dags (faktisk to, fordi jeg er langsom til at skrive) observationer er jeg kommet frem til at en blog er nødvendig. Så med Arcade Fire og en god kop kaffe på mit nye kollegieværelse i Aarhus skriver jeg om mine oplevelser som eksilkøbenhavner i Mordor (Risskov, Aarhus, Jylland). Istedet for at pakke ud. Naturligvis. Procrastination er min største fjende.

Indtil videre har jeg:
– (Sandsynligvis) Tilegnet mig et rygte som lidt for hurtigt Københavnertype
– Spist brunch ved siden af Nils Malmros
– Konstateret at ekspedienter i Aarhus er markant rarere end dem i København og forstæderne. Og halvdelen af dem taler ikke svensk. Minor kulturchok.
– Fået bekræftet min fordom om at jyder taler langsommere (og sjovt, hihi)

Derudover er jeg ikke helt sikker på at de fatter min humor. Enten det, eller også er min humor bare dårlig. Følgende udveksling skete i går i køkkenet:

Eksilkøbenhavner: “Spiser du ikke bacon?”
Gangmate: “Jojo, jeg mente bare at jeg ikke spiser det i burger…”
Eksilkøbenhavner: “Godt, jeg var lige ved at blive bange!”
Gangmate, tydeligvis i tvivl om jeg mener det seriøst, når jeg sidder med min vegetarret: “Øh…”

Jeg har stadig en enormt ambivalens i forhold til hele det her Aarhus-projekt, men jeg starter studie om fire dage, og så skal det hele nok blive lidt mere travlt. Ergo mindre tid til at fundere over præcis hvorfor jeg tænkte, at det var en genial idé at smutte 300 km. væk fra min familie og mit socialliv. Men Jylland, so far er du sød, og jeg savner kun Nørrebro en smule herovre i Mordor.

Møs